(Don't ) Post-it

En af den virale marketings vigtigste begivenheder var, da et par amerikanere, kaldet EepyBird, fandt ud af, at hvis kommer Mentos-pastiller i Cola Light, sprøjter det noget så kradsbørstigt. Selskaberne var kritiske over for videoen, men efter kort tid kunne selskaberne registrere på salget, at der var mange forbrugere, der ville prøve eksperimentet. Salget af Mentos og Cola steg, og Mentos anslog i deres årsregnskab i 2006, at de havde fået gratis reklame for en værdi af ca. 100 mio. dollar på grund af Cola/Mentos-videoen.

Nu er drengene bag Cola/Mentos-videoen tilbage, og denne gang har de kastet deres legesyge over Post-it’s. I en ny video har de brugt urimeligt mange timer på at lave Post-it’s til musetrapper. Det er ganske flot, men alligevel er der bare noget, der ikke spiller. Hvor Cola/Mentos-videoen var legende, ukalkuleret og fri for spekulation i virale potentialer, så er Post-it-videoen det modsatte. Den har en aura af cost-benefit analyse og spekulation i mediet, som gør, at den uskyld den første film havde, er gået tabt.Det gavner heller ikke deres sag, at de langt fra er de første til at lave virale kampagner, som involverer Post-It’s. I USA har det længe været en trend at dekorere chefens bil med Post-it’s, og så lægge billeder af bilerne ud på nettet.

Den nye Post-it film er et bevis på, at virale film er blevet dagligdag. At det ikke længere er nok, at lave en lidt pudsig film og lægge den på nettet. Alle virksomheder gør det, så vil man have opmærksomhed, bliver man nødt til at præstere noget ekstraordinært, som Nintendo Wii præsterede med Wario Land Shake It-film. Ellers får man ikke forbrugerne til at dele en film med hinanden og til at poste den på hjemmesider og blogs verden over. Så forbrugernes reaktion på den nye Post-it film kan meget vel blive: Don’t Post It.

Post-It filmen


Cola/Mentos-filmen